Skal man bare leve med skægkræ? Nej!

Skægkræ eller sølvfisk?

Flere og flere har stiftet bekendtskab med det lille dyr, som ofte forveksles med sølvfisken, der er alment kendt fra badeværelset. Dog adskiller skægkræet sig ved sin væsentligt større krop, lange antenner og større bevægelighed i boligen. Mens sølvfisken foretrækker at opholde sig på badeværelset, finder du ofte skægkræet rundt omkring i hele boligen. Skægkræ foretrækker at opholde sig i fugtige, jævnt opvarmede rum med lidt eller ingen lys. I nyere lejligheder finder vi ofte skægkræets arnested i installationsrummet, hvor varmekilder, elinstallationer og lignende er placeret.

Men spørgsmålet er så: Skal man leve med skægkræ? Det korte svar er nej, det behøver man ikke. Hos Wintera Skadedyrsservice er vi eksperter i bekæmpelse af skægkræ.

Hvordan bekæmper man skægkræ?

Der er flere forskellige måder at bekæmpe skægkræ på. Noget af det vigtigste er at holde gulvene rene. Støvsugning er alfa og omega mod skægkræ, da de lever af vores rester i form af brødkrummer, spildte væsker, tabte havregryn og lignende. Ikke nok med det, så lever skægkræet også af sæberester og døde hudceller, hvilket gør badeværelset til et oplagt sted for skægkræet, hvorfor de ofte forveksles med den førnævnte sølvfisk. Badeværelset kan med fordel jævnligt vaskes af med en blanding af vand og husholdningseddike, som nedbryder de sæberester, der ophober sig fra bademiljøet.

Når rengøringen er på plads, burde størstedelen af skægkræets fødeindtag være fjernet. Det næste skridt er at bruge gift. Langs paneler og i revner og sprækker lægges ædegift ud, hvilket betyder, at skægkræet spiser giften og dør af den. Hvis der er områder med meget færdsel, kan vi også sprøjte på disse områder.

Hvis naboen har skægkræ

Hvis du bor på en almindelig villavej, behøver du næppe at være bekymret for din nabos skægkræ, medmindre I har købt en anpart i den samme sofa og hver søndag bytter over. Problemet opstår dog, når man bor i et lejlighedskompleks. Jeg har personligt aldrig oplevet et isoleret tilfælde af skadedyr i en opgang. I sådan et tilfælde vil jeg anbefale, at man kontakter sin vicevært, udlejer eller beboerforening, så en målrettet bekæmpelse af hele eller store dele af komplekset kan finde sted. Det vil ikke være nytteløst at bekæmpe skægkræ i en enkelt lejlighed, men du vil aldrig blive helt fri for dem på den måde. Du kan dog holde dem på et tåleligt niveau ved at bruge gift.

Hvorfor er skægkræ blevet så udbredte?

De sidste årtier har vi set en stigning i antallet af skægkræ i danske hjem. Dette kan delvist tilskrives flere faktorer:

  • Klimaforandringer: Varmere temperaturer og ændringer i vejret kan skabe ideelle forhold for skægkræ. De har en tendens til at sprede sig hurtigere, når klimaet er mildere.
  • Bygningens tæthed: Moderne bygningsteknikker gør det lettere for skægkræ at trives i hjem, hvor isolering og tætte konstruktioner giver gode skjulesteder.
  • Globalisering: Transport af varer fra forskellige lande kan medføre, at skægkræ følger med i emballage og varer. Særligt papkasser har de senere år fået skylden for at medbringe skægkræ som “blinde passagerer”.

Hvordan opdager man skægkræ?

Skægkræ er ikke lette at få øje på, fordi de er mest aktive om natten. De har en tendens til at skjule sig om dagen og forlade deres skjul først, når det bliver mørkt. Nogle tegn på, at du har skægkræ i dit hjem, kan være:

  • Små, brune insekter i hjørnerne af dit hus eller i skjulesteder som under gulvbrædder eller langs vægge.
  • Skader på papir, bøger eller tæpper: Skægkræ er kendt for at spise disse materialer, og du kan bemærke små huller eller krøllede områder på overfladen.
  • Synlige afføringsspor: Små, mørke pletter kan være et tegn på, at skægkræ har været til stede.

Professionel bekæmpelse af skægkræ

Er du ved at være træt af at læse internettet tomt for råd og vejledning om, hvordan du kommer af med dine ubudne gæster? Hos Wintera Skadedyrsservice har vi stor erfaring med at bekæmpe skægkræ, både i stor skala hos erhvervskunder og i mindre hjem. Vi står klar til at hjælpe – kontakt os allerede i dag.